Akut behandling – Hvad gør jeg?

Ved akut brug for tandlægehjælp ringes hurtigst mulig til klinikken.Vi tilbyder smertelindrende behandling samme dag – dog kan der forekomme ventetid!

Få en tid hos tandlægen!
Du kan:
Ringe 46 40 93 30 indenfor vores åbningstid
Sende en mail til info@jeppesensklinik.dk
Bruge tidsbestillingsformularen her på siden

Hvad kan du selv gøre når uheldet er ude – inden du begiver dig til tandlægen:

Tandpine: Hvis tandpinen er vedvarende, rens da munden med vand. Forsøg desuden rensning med tandtråd, da årsagerne kan være madrester mellem tænderne. Hvis tandpinen er vedvarende skal du opsøge tandlæge.

Knækket/brækket tand: Henvend dig til dign tandlæge hurtigst muligt. Rens området med vand for at fjerne snavs/skidt. Et koldt omslag vil dæmpe evt. hævelse. Husk at gemme tanden eller fligen af tanden fugtigt (evt. mælk/vand) og medbring den til tandlægen.
Udslået, løse/skæve tænder: Det anbefales at opbevare en blivende udslået tand i munden og opsøge tandlæge hurtigst muligt. Er det ikke muligt at blive tilset af tandlæge inden 20 minutter, skyl tanden under rindende vand og placer den KORREKT i kæben. Er tanden ude af knoglen mere end 20 minutter vil der altid opstå senskader.

Brud på kæben: Undgå at bevæge kæben. Opsøg skadestue. Brug koldt omslag til at dæmpe smerten

Bid i tunge eller læbe: Brug en ren klud som kompres på området, pres stopper blødningen. Reducer hævelsen med et koldt omslag. Hvis blødningen ikke stopper, bør du opsøge tandlæge eller skadestue.

Uden for klinikkens åbningstid henvises til Tandlægevagten

Du kan komme akut til tandlæge i weekender og på helligdage hos Tandpinevagten i Region Sjælland.
Der rettes telefonisk henvendelse i tidsrummet kl. 9.30 til kl. 11.30 i weekender og på helligdage for at få en aftale.
Ring gerne så tidligt på dagen som muligt.

Telefon 29 60 01 11

Region Sjællands Tandpleje, Æblehaven 2, 4200 Slagelse
Nr. Alslev Klinikken, Guldborgsund Tandpleje, Parkvej 12, 4840 Nr. Alslev.

Takster
Vagten tilbyder akut tandlægehjælp til voksne og børn i form af smertebehandling og behandling i forbindelse med tandpiner, mindre tandskader, tabte fyldninger mv.
Voksne opkræves kontant betaling. Der er forhøjede weekendtakster svarende til normalt minimum 800 kr. om lørdagen og 1.100 kr. om søndagen. Den nøjagtige pris afhænger af, hvilken behandling der finder sted.

*Der tages forbehold for evt. ændringer